april 18, 2024

Gør brug af en dygtig dørmand

De fleste unge mennesker, og nogle lidt ældre, er glade for at gå i byen i weekenden. Det er rart at komme væk fra hverdagens stress, slappe lidt af, drikke nogle øl eller drinks, danse og måske bage på de lækre kvinder eller mænd. Kort sagt have en sjov aften. En sjov aften i Danmark, der ender med en bytur inkluderer som regel en god mængde alkohol. Alkohol får snakke til at glide, ting bliver sjovere og folk slapper af og smider deres hæmninger. Dette kan både være en god og en dårlig ting og når de dårlige ting dukker op har man brug for en dygtig dørmand.

 

Skænderier og slåskampe

Når folk får rigeligt at drikke og smider hæmningerne kan der også opstå negative følelser, fremfor positive. Nogle bliver mere konfliktsøgende og vrede når de får noget at drikke og det kan gå ude over dørmanden til et diskotek. Det er vigtigt at dørmanden har en vis fysik, bredskuldret, høj og stærk, så han virker intimiderende på de fleste gæster. Både så de føler sig trygge, hvis der skulle opstå en dårlig situation og eventuelle slagsbrødre tænker sig om en ekstra før de kaster sig ud i en slåskamp.

 

En dørmand skal holde hovedet koldt

 

Det er vigtigt at en dørmand kan holde hovedet koldt i pressede situationer. Han skal ikke være en der hurtigt bliver vred, han skal derimod altid bevare en rar, men bestemt attitude. På den måde eskalerer tingene ikke så nemt og de fleste konflikter kan blive håndteret med snak fremfor noget fysisk. De fleste konflikter kan klares med snak, men der vil selvfølgelig altid være enkelte tilfælde hvor der kræves en mere fysisk løsning. Det er så op til den enkelt dørmand at kunne bedømme hvornår dette kræves. Den dygtige, erfarne og professionelle dørmand vil nemt kunne bedømme hvornår der er brug for det ene og det andet.

Står der en dygtig dørmand i døren vil de forkerte elementer ikke blive lukket ind til festen, hvor folk er kommet for at have det sjovt og ikke for at slås.