april 18, 2024

Skab den perfekte stemning til festen med flotte bordskånere og pynt

Står du og skal holde en stor fest? Vi danskere elsker at markere festlige lejligheder. Og vi går op i indretning og dekoration som aldrig før, ligesom temafester er blevet et kæmpe hit. Man vil gerne have, at festen bliver perfekt. Man vil gerne afholde årets fest, som alle snakker om i lang tid efter. Men det kræver en vis planlægning at skabe den rette stemning. Bordskånere, belysning, pynt og mad er blot nogle af de emner, der fylder meget, når der skal holdes fest.

Her er en god huskeliste til klargøring af lokalet, hvis du skal afholde den perfekte fest:

  • Duge
  • Hyggebelysning
  • Bordskånere til bloklys
  • Bordpynt
  • Servietter
  • Eventuelt bordkort
  • Blomster

Vælg en neutral dug og lad pynten dominere i farverne

Vælg først og fremmest nogle duge, som passer til lejligheden. Vil du gerne have duge, som kan bruges igen til andre lejligheder, så vælg dem i hvid eller anden neutral farve. Her kan man nemlig altid bruge pynten til at afgøre farverne til lejligheden. Hvid går til alt.

Skab en hyggelig stemning med skønne lys

Hyggebelysningen er ret essentiel, da belysningen har stor indflydelse på, hvordan stemning bliver. Det gælder om at skabe det hyggelige, varme og levende lys. At det skal se levende ud, er dog ikke det samme som, at det skal være et levende stearinlys. Man kan sagtens få flotte LED stearinlys eller bloklys, som virkelig ligner levende lys med flamme rigtig godt.

Vælg flotte bordskånere til bloklys i de rette farver

Lysene kan naturligvis ikke stå alene, da det kommer til at se nøgent ud. Derfor gælder det om at lave det til en lille, sød dekoration. Tag eksempelvis nogle bordskånere i filt og sæt nedenunder. Disse er meget medgørlige, og så kan de genbruges mange gange. Man kan få bordskånere af filt i mange farver, så det passer til eksempelvis studenterfest, barnedåb eller andet, hvor farverne har en væsentlig rolle. Bare se dette link.

Lav dit eget bordpynt eller køb det

Med hensyn til bordpynt, så kan man enten lave det selv, hvis man er meget kreativ, eller man kan købe noget online. Udvalget på nettet er ret stort. Er der tale om barnedåb, så kan man eksempelvis have nogle små plastik bamser stående som bordpynt, små flag eller små sutter. Ril studenterfesten kan det være små studenterhuer. Man kan også selv lave pynt ved at male på sten eller klippe i karton. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.

Pæne servietter med motiv eller pænt foldede servietter

Servietterne kan enten lægges pænt, hvor det er et print, der er i fokus. Er man ferm med fingrene, så kan man også vælge at folde servietterne på en fancy måde. Det ser altid lige lidt ekstra fornemt ud, når servietterne er foldet. Der findes gode guides omkring foldning af servietter på nettet.

Bordkort til den formelle fest

Det er selvfølgelig en smagssag, om man er til bordkort. Det kommer også an på anledningen. Er det en meget afslappet fest, så er det måske ikke nødvendigt, men til de større begivenheder, så vælger de fleste at lave bordkort, så alle kommer til at sidde sammen med nogen, som de kender. Så undgår man også, hvis to familiemedlemmer nemt kommer op at toppes, at de sidder ved siden af hinanden. Sådan nogle kan de fleste nok nikke genkende til.

Skab liv med blomster, der matcher bordskånere og pynt

Blomster er altid med til at skabe liv og farver. Det gør noget ekstra, at der er noget natur med til bords. Her kan det være en oplagt at vælge nogle blomster, der matcher bordskånere i filt og bordpynt, så man bevare den røde tråd.